Skip to Content

Klimakrisen er et faktum, som vedrører os alle her på jorden. Som en global virksomhed ser og oplever vi klimakrisen på tæt hold, og derfor begyndte vi tidligt at arbejde med bæredygtighedsspørgsmål for at gøre, hvad vi kan for at stoppe den negative udvikling. Vi har en unik mulighed for at skabe en positiv indvirkning og inspirere til forandring på et lokalt plan verden over, og det skal vi drage fordel af. Her fortæller vi hvordan.

Vi skaber samarbejder, som skaber forandring

Sammen med vores partnere vil vi på 5 år plante 100 millioner træer. At plante træer er en af de mest effektive måder at mindske CO2-niveauet på. Derfor startede vi vores globale initiativ Priceless Planet Coalition.

2I 2040 skal vi have nul udledning af CO2 i vores virksomhed. Det skal vi opnå ved at gøre vores egen virksomhed CO2-neutral, blive mere energieffektive og anvende 100 procent vedvarende energi. Samtidig hjælper vi vores leverandører med at arbejde mod samme mål. I Norden er vores ambition snart at lancere Mastercard Donate, der er et initiativ, som giver vores kunder mulighed for på en enkel måde at bidrage til en mere bæredygtig verden.

Læs mere om forbrugernes øgede interesse for klimaet og miljøet i vores nyhedsrum, og hvordan vi nu har integreret CO2-beregneren i vores globale netværk, hvilket gør det muligt for alle banker at tilbyde og opmuntre deres kunder til et mere bæredygtigt forbrug ved at se og følge deres CO2-aftryk.